Regnskovens skatkammer af dyreliv

Regnskoven er hjem for en ufattelig mangfoldighed af arter. Det betyder at regnskoven har en høj biodiversitet. Biodiversitet er naturens mangfoldighed i form af arter, genetisk materiale og levesteder. Over halvdelen af alle levende arter på landjorden lever i de tropiske skove. Regnskoven kan derfor ses som et skatkammer for  rigdom. Forsvinder regnskoven vil vi derfor miste arter, som er uerstattelig, og som vi aldrig vil få igen. Udryddelse af en art er for evigt.

Fjernelsen af træer og planteliv reducere tilgængeligt mad, levesteder og parringsområder. Dyrenes levesteder bliver mere fragmenteret og nogle arter er tvunget til at leve i de små spredte områder som i værste fald er omgivet af landbrug eller andre menneskeskabte aktiviteter.

De her små fragmenterede områder er i de fleste tilfælde for små til at de mange forskellige dyr kan leve der problemfrit. Der opstår pladsmangel og nogle dyr kan ikke længere finde nok mad, vand og ly til at de kan overleve indenfor de fragmenterede levesteder.

Yasuni initiativet

Under nationalparken Yasuni i den Ecuadorianske del af Amazonas befinder der sig en hel del olie. Hvis denne olie bliver udvindet kan det få yderst fatale konsekvenser for miløjet; det vil udlade ikke mindre end 400 millioner tons CO2.

            

           I et forsøg på at redde regnskoven og dens beboere lanceret Ecuadors President, Rafael Correa, i 2007, ’Yasuni initiativet’.

           Det primære mål var at beholde denne olie i jorden.  Regeringen anmodede det internationale samfund om at betale halvdelen af de skatteindtægter, staten ville gå glip af hvis olien skulle forblive i jorden.  Det anmodet beløb lå på intet mindre end 24 milliarder kroner! Grunden til at søge økonomisk støtte internationalt var at Ecuador ikke ville have haft råd til at opretholde deres økonomi uden indtægten fra olien, Desværre blev der kun indbetalt 4% af beløbet. Som følge af dette, måtte Correa opgive projektet i 2013.

           

           I 2010 så det ud som om at det ville lykkedes at holde olien i jorden og dermed redde Amazonas. Ecuador indgik en aftale med FNs udviklingsprogram, UNDP, om at olien ikke skulle udvindes. Eftersom, at der ikke blev betalt et større beløb internationalt, kunne projektet ikke gennemføres.

            

     Begrundelsen bag ikke at støtte projektet økonomisk, mener vi er fordi de ressource-rige lande ikke ønsker at betale for at olien forbliver i jorden; olien  bliver prioteret over Amazonens bevarelse!

            Denne priotering betyder at Equador nu er nødt til at udvinde olien, for at kunne opretholde økonomien. Udvindingen er i gang sat af det statsejet olieselskab Petroamazonas.

            På grund af vores dårlige prioteringer, forsvinder ’verdens lunge’ langsommere og langsommere…

Hvad ville der ske hvis regnskoven ikke var der?

    Der fældes en fodboldbane regnskov hver andet sekund, og det er ikke mindst dårligt fordi det udlodder rigtigt meget CO2, men også fordi fældninger af regnskove, vil betyde øget drivhuseffekt. Dermed får vores ikke-regnskovstræ det også rigtigt svært, fordi de skal tilpasse sig de nye klimaer og det giver også nye sygdomme til træerne, så vores “ekstra sæt lunger” bliver også udsat af de her regnskovsfældninger.

    Fældningen af Amazona vil også påvirke verdenshavene, og mængden af ferskvand. Skyer optager væske fra regnskovene, grundet det miljø der er der. Amazona bassinet indeholder mere end en femtedel af alt ferskvand på Jorden, og hvis regnskoven ikke er der, vil man miste store mængder af det ferskvand Amazona bassinet indeholder. Brasilien producere 95% af alt deres elproduktion gennem vandet, og derfor vil de også skulle finde deres strøm andre steder.

    Regnskovene er Jordens lunge. 20 % af Amazonas, som er Verdens største regnskov, er allerede fældet, 80 % af de fældninger der er sket, er sket ulovligt. Regnskovene renser luft og optager noget af alt det her CO2, det stabilisere jordlagene, forhindre erosion og jordskred. Derudover forhindre regnskove også ørkendannelse, fordi skyerne optager fugt og væske fra regnskovene, så de områder nær får mere nedbør, grundet regnskovene.

    Der er ca. 60 millioner indfødte i regnskove, og de lider også under fældningerne af skovene. De indfødte kender ikke nødvendigvis til den omkringliggende verden, og er ikke bekendt med os som

samfund, med historie eller med de mange forskellige kulturer Jorden har at tilbyde, og derfor vil de få det rigtigt svært, fordi vi fjerner deres hjemegn og deres kultur ved at fælde regnskovene. Hvad der helt konkret sker, hvis regnskovene fældes, vides ikke.

    Regnskoven er fuld af værdifulde ressourcer og har mange steder et olieguldkammer under sig, olie er kun en af grundene til at fælde træerne. Yderligere har regnskove sjældne og værdifulde trætyper, som bruges som tømrer og som brænde. Man bruger også pladsen til landbrug, i både afgrøder afdelingen og som græsarealer for kvæg. Landmanden har jo også brug for plads og ikke mindst veje, derfor fælder de træerne for at få plads til alle disse ting.

    Kriminaliteten stiger med den økonomiske vækst, og økonomien stiger i en kortvarig periode i områderne omkring regnskovene, fordi de kan sælge træet og bruge jorden, til landbrug og dyr. Landmændene er dårlige til at genanvende jorden de får, som faktisk er rigtigt, rigtigt god til landbrug, men efter første gang man bruger jorden, kan de ikke genanvende den, og jorden bliver udpint, også skal de jo finde ny.

    Landene omkring er afhængige af regnskoven og dens ressourcer, bla. Ecuador, Venezuela og Colombia. Landene ved godt de ødelægger store områder og udleder voldsomme mængder af CO2, men ingen af landene har økonomien til at stoppe med at fælde regnskoven, fordi deres store indtægter kommer gennem olie, landbrug og eksport til de europæiske lande.